Säljes

Segelbåtar

datum:
2019-05-10
region:
Utland
kategori:
Segelbåtar
Pris: 325 000 kr

Moody - 39 CC - 1983

Prisen er i SEK.
Pris i Euro: 30.000
MOODY 39 - En klassisk Rolls Royce
Med den berømte Angus Primrose som konstruktør og med Marine Projects værftet i Plymouth, der producerer Princess-motorbådene, er der dømt kvalitet fra starten for denne Moody 39. For Moody-bådene er – og var – blandt de allerdyreste på markedet, men blev alligevel hurtigt en succes på trods af de skyhøje priser. Grundlæggende superkvalitet betaler sig, viste det sig hurtigt, også for producenterne.

Det ses og mærkes på denne centercockpit Moody 39, der har haft to ejere. Alt er gennemtænkt, grundigt og bundsolidt udført. Indretningen er fx et kapitel for sig selv. Sjældent er en båd af denne størrelse set så genialt udnyttet rent pladsmæssigt. Efter nedgangspartiet er der til bb først et dybt, u-formet sofaparti med bord, dernæst følger ad mellemgang sidekahyt med to køjer før forpeaken nås med sine tre køjer. Disse køjer serviceres af det tilstødende toiletrum i sb. side. Der er rummelige skabe og hyldeaflæggeplads overalt i dette forreste beboelsesafsnit af båden. – Tilbage i hovedsalonens sb side er der fint pantryarrangement og kortbordsafdeling, før en lang mellemgang fører ned til den store agterkahyt med dobbeltseng. Dette afsnit af båden har også sit eget rummelige baderum. Igen er der masser af skabs- og aflæggeplads. Overalt ses håndværksmæssigt arbejde, klog rumudnyttelse og overraskende, nytænkende planløsninger. Lækkert er det også med de nye hynder og nye betræk.

Moody 39 apteres delvis efter købers ønske, og her har den oprindelige køber haft tegnebogen fremme med sit krav om aptering i massivt, lyst rosenfarvet kirsebærtræ, brudt af store, hvide flader, og resultatet er et ualmindeligt smagfuldt, gedigent og lyst miljø under dæk. Se og nyd billederne!


Dækslayoutet er også klassisk. Et af centercockpittets store fordele er, at risikoen for søsygeubehag minimeres, og det foretrækkes derfor af mange langturssejlere. På denne Moody er der desuden fin beskyttelse mod vind og vejr af det lille, faste vindspejl plus selvfølgelig sprayhood. Rorsmanden har de nødvendige B&G instrumentinformationer lige foran sig på selve ratkonsollen, suppleret af de ni motorovervågningsinstrumenter i konsollen v. nedgangspartiet. Der er intet omsorgskrævende teakdæk at bekymre sig om her, men æstetikken på dækket er sikret ved den feltvise kontrastmaling til den lyse glasfiber. Ombordstigningen lettes ved den integrerede næselandgangsbro, og de tre doradoer på dækket sikrer god ventilation på de varme sommerdage. På det brede agterdæk giver de to rustfrie instrumentmaster i bb og sb side ideel placering til radar mv.

Udstyrslisten er omfattende og rummer specialiteter som vaskemaskine og – udover nyere Wallas-varmeanlæg – også noget så særligt og enestående som gulvvarme; der medfølger Gummibåd med påhængsmotor og meget, meget mere. Den nye ejer af denne Moody 39 kan sejle hende væk, som hun er, uden at savne noget. Eller lade den blive liggende som bobåd til sig selv, som studielejlighed til søn eller datter, som ferielejlighed eller som basis for jordomsejling. Båden har potentialet til det hele og kan besigtiges i København.

Motor
Thorneycroft Leyland 4 cyl., 38 hk, diesel
Fast aksel.
Renoveret i 2004.
Brændstoftank l. 260
Vandtank l. 400
Holdingtank -ja

Sejl/rig
Storsejl
Rulleforstag
Rullegenua, 2016
Spiler

Navigation
Kompas
Radar
Kortplotter, Simrad, 2016
GPS
3 x B&G-instrumenter v. styrestand
Lod m. fishfinder
Vindinstrument
Autopilot
VHF

Dæk/cockpit
Elektrisk ankerspil
Anker m. kæde og line
Ekstra anker
Kaleche
Fast vindspejl
Cockpithynder
Spil, Lewmar
Badestige
Dusch
Badeplatform
Hårdtræsbelægning i cockpit, der er monterbart

Mere på www.yachtbasen.com
Pris 325 000 kr inklusive ev. moms

För mer information kontakta
Säljare Yacht Basen 
Adress Møllegade 10 
Postadress DK 7300 Jelling 
Telefon 004522316264 
Hemsida www.yachtbasen.com 

Eller kontakta säljare genom att fylla i formuläret nedan.